Privat indretning, ombygning og tilbygning.
Vi skaber personlig indretning
og gennemtænkte rum til dit liv.
Vi hjælper med:
Disponering og rumplanlægning
Moodboards og stemninger
Materialer og overflader
Farver og farveprøver
Tekstiler og tekstilprøver
Inventarindkøb og levering
Belysningsdesign og belysningsplan
2D-tegninger og 3D-visualiseringer
Specialinventar og specialdesign
Ombygning og tilbygning
Privat indretning
Hos MP Design Studio skaber vi personlig boligindretning og indretningsarkitektur med plads til liv, ro og identitet. Indretningen tager altid udgangspunkt i jer – jeres hverdag, rytme, behov og æstetiske præferencer – og omsættes til rum, der føles sammenhængende, funktionelle og sanseligt afstemte.
Vi hjælper med alt fra indretning af enkelte rum til komplette boliger, ombygninger og tilbygninger. Processen begynder med en nærværende dialog, hvor vi afdækker jeres ønsker, drømme og rammer. Efter et besøg i boligen og en grundig indretningskonsultation fastlægger vi opgavens omfang og en endelig pris, inden designarbejdet påbegyndes.
Vi arbejder med moodboards, farver, materialer, tekstiler og belysning, der definerer boligens stemning og udtryk. Samtidig udarbejder vi plandisponeringer og arbejder med rumplanlægning, så funktion, flow og æstetik går op i en højere enhed.
Vi kan visualisere indretningen gennem 2D-tegninger og 3D-visualiseringer og udvikle specialinventar og specialdesignede løsninger, når boligen kalder på noget helt særligt.
Præsentationen af vores oplæg foregår på vores kontor, hvor vi gennemgår boligen rum for rum. Her arbejder vi med farveprøver, tekstiler, materialer og overflader i fælles dialog, så helheden forfines, og indretningen formes præcist til jer og jeres hjem.
Kontakt MP Design Studio for en uforpligtende samtale om privat indretning, boligindretning, ombygning eller tilbygning.
Priser
Ingen hjem, behov eller drømme er ens. Derfor starter alle projekter med et intromøde.
Et intromøde koster 2.500 kr. ekskl. moms og fratrækkes projektprisen, hvis I vælger at gå videre med opgaven.
På mødet gennemgår vi jeres behov, ønsker, drømme og rammer – også de økonomiske. Vi taler om funktion, stemning, planløsning og muligheder, så vi får det rette grundlag for projektet.
Efter mødet samler vi opgaven og anbefaler den videre proces. På den baggrund kan vi vurdere projektets omfang og give jer et realistisk prisoverslag.
Vi arbejder med timepris og estimerer det forventede timeforbrug på forhånd. Undervejs følger vi løbende op på timer og økonomi, så I har overblik over projektet og kun betaler for den tid, der faktisk bruges.
Priser er ekskl. moms. Ved kørsel over 60 km tillægges kørsel.
NB prisen er Eksklusiv moms og eksklusiv kørsels tillæg for mere end 60 km
Step by step – fra idé til færdigt hjem
1 / Møde hos jer
Vi starter med et møde hos jer, hvor dialogen er omdrejningspunktet. Her afdækker vi jeres behov, ønsker og drømme og ser på boligens rum, lys, flow og planløsning – herunder mulighederne for ombygning eller tilbygning, hvis boligen skal gentænkes eller udvides. Eksisterende møbler og elementer, som skal bevares eller integreres, indgår naturligt i processen.
Besøget danner grundlag for et helhedsorienteret design, hvor vi ser boligen som én sammenhængende fortælling, der understøtter jeres liv og behov.
2 / Udvikling af indretningskoncept
På baggrund af mødet udvikler vi et samlet indretningskoncept, hvor funktion, æstetik og stemning går hånd i hånd.
Gennem rumdisponering, 2D-tegninger og eventuelle 3D-visualiseringer undersøger og tydeliggør vi både boligens eksisterende rammer og nye muligheder i forbindelse med indretning, ombygning eller tilbygning.
Moodboards og stemningscollager sætter den visuelle retning og samler farver, materialer, møbler, belysning og overflader i et helstøbt og personligt koncept.
3 / Præsentation
Indretningsoplægget præsenteres i fælles dialog, hvor vi gennemgår hjemmet rum for rum og finjusterer helheden. Her arbejder vi konkret med materialer, farver, tekstiler og detaljer, så udtrykket bliver præcist og afstemt.
Efter mødet modtager I det samlede indretningskoncept som en overskuelig PDF samt eventuelle 3D-visualiseringer, der giver et klart billede af den æstetiske, rumlige og funktionelle helhed.
4 / Tilretning og beskrivelse
Efter præsentationen følger vi op og samler de sidste valg. Konceptet tilrettes, så beslutningerne falder på plads, og I modtager den endelige beskrivelse med farver, materialer, inventar og eventuelle byggetekniske greb.
Vi kan desuden assistere med indkøb, koordinering og projektledelse i forbindelse med både boligindretning, ombygning og tilbygning, så projektet realiseres med samme omhu og sammenhæng, som det er designet med.
5 / Realisering og projektledelse
Når designet er fastlagt, kan vi hjælpe med at føre det ud i livet. Vi kan varetage projektledelsen og sammensætte det rette team af håndværkere, leverandører, snedkere og øvrige samarbejdspartnere, der matcher projektets omfang og kvalitet.
Vi følger processen tæt og sikrer sammenhæng mellem idé og udførelse – fra de første byggetekniske greb til de sidste detaljer.
Projektet afsluttes først, når helheden er på plads, og den sidste blomst er sat i vasen.
Specialinventar og unikke løsninger
Når standardløsninger ikke er nok, designer vi specialinventar og skræddersyede løsninger specifikt til boligen og rummet.
I tæt samarbejde med dygtige producenter og snedkere udvikler vi løsninger, hvor funktion, æstetik, håndværk og indretningsarkitektur mødes.
Resultatet er unikke elementer, der udnytter boligens muligheder, understøtter helheden og giver hjemmet karakter og personlighed.
Vi skaber rum til liv
-

Privat indretning og ombygning
Vi skaber vi personlige hjem med plads til liv, ro og identitet. Indretningen tager altid udgangspunkt i jer
-

Erhvervsindretning
indretningsarkitektur og design for både mindre virksomheder og større organisationer. Vi skaber leverum.
-

Restaurant- retail og konceptdesign
Vi er specialiceret design af restauranter, butikker og retailkoncepter som helstøbte universer, hvor rum, identitet og oplevelse smelter sammen. Vi arbejder med hele fortællingen.