Privat indretning, ombygning og tilbygning.
Vi sætter scenen til dine behov og laver rum til dit liv
VI HJÆLPER MED:
Disponering Moodboard og stemninger
Materialer & overflader
Farver & farveprøver
Tekstiler & tekstilprøver
Inventarindkøb & levering
Belysningsdesign & belysningsplan
Tegninger i både 2D og 3D visualiseringer
Specialinventar og specialdesign
Ombygning & tilbygning
Privat indretning
Hos MP Design Studio skaber vi personlige hjem med plads til liv, ro og identitet. Indretningen tager altid udgangspunkt i jer – jeres hverdag, rytme, behov og æstetiske præferencer – og omsættes til rum, der føles sammenhængende, funktionelle og sanseligt afstemte.
Processen begynder med en nærværende dialog, hvor vi afdækker jeres ønsker, drømme og rammer. Efter et besøg i jeres bolig med en grundig konsultation fastlægger vi opgavens omfang og en endelig pris, inden det videre designarbejde påbegyndes.
Vi arbejder med stemningsfulde moodboards, der visualiserer stil, farver, materialer og udtryk og danner grundlaget for den videre indretning. Sammen med moodboards udarbejder vi plandisponeringer for boligens rum, så funktion, flow og æstetik går op i en højere enhed.
Præsentationen af vores oplæg foregår på vores kontor, hvor vi gennemgår boligen rum for rum. Her arbejder vi med farveprøver, tekstiler, materialer og overflader i fælles dialog, så helheden forfines, og indretningen formes præcist til jer og jeres hjem.
Kontakt os gerne og få en uforpligtende samtale om jeres behov og muligheder.
Priser
Ingen drømme er heldigvis ens. Vi starter altid med et møde, prisen for intromøde er 2500,-
som fratrækkes prisen ved igangsættelse af ordre
Til intromødet gennemgår vi jeres behov, drømme, ønsker og rammer – også de økonomiske. Vi taler om funktion, stemning, planløsning og muligheder, og jeg stiller de spørgsmål, der giver det rette afsæt for projektet. Efter mødet samles det hele i et forslag til den videre proces og en anbefaling af, hvordan opgaven bedst gribes an. Det er også her, vi kan give jer en pris. Denne proces er vigtig for at kunne give jer den bedst mulige og mest retvisende pris.
Vi arbejder med timepris, overslag og estimerer det forventede timeforbrug til projektet. Undervejs laver vi løbende tjek-ins på de brugte timer, så I kun betaler for den tid, der faktisk bruges. Det er vores erfaring at det giver den mest fordelagtige og reelle pris.
NB prisen er Eksklusiv moms og eksklusiv kørsels tillæg for mere end 60 km
Step By step
1 / MØDE HOS JER
Vi starter med et møde hos jer, hvor dialogen er omdrejningspunktet. Her afdækker vi jeres behov, ønsker og drømme og får en fornemmelse af boligens rum, lys og flow – herunder muligheder for ombygning eller tilbygning, hvis boligen skal gentænkes eller udvides. Eksisterende møbler og elementer, der skal integreres, indgår naturligt i samtalen.
Besøget danner grundlag for et helhedsorienteret design, hvor vi ser boligen som én sammenhængende fortælling, der understøtter jeres liv – med hvert rum som en del af en større helhed.
⸻
2 / UDVIKLING AF INDRETNINGSKONCEPT
På baggrund af mødet udvikler vi et samlet indretningskoncept, hvor funktion, æstetik og stemning går hånd i hånd. Gennem plandisponering samt 2D- og evt. 3D-visualiseringer undersøger og tydeliggør vi både eksisterende rammer og nye rumlige muligheder ved ombygning eller tilbygning.
Moodboards og stemningscollager sætter visuelle ord på konceptet og samler farver, materialer, møbler og overflader i en helstøbt og personlig retning.
⸻
3 / PRÆSENTATION
Indretningsoplægget præsenteres i fælles dialog, hvor vi gennemgår hjemmet rum for rum – både eksisterende og nye – og finjusterer helheden. Her arbejder vi med materialer, farver og detaljer, så udtrykket føles præcist og afstemt.
Efter mødet modtager I det samlede koncept som en overskuelig PDF, og 3D visualiseringer der giver jer et klart billede af både den æstetiske, rumlige og funktionelle helhed.
⸻
4 / TILRETNING & BESKRIVELSE
Efter præsentationen følger vi op og samler de sidste valg. Konceptet tilrettes, så alle beslutninger falder på plads, og I modtager den endelige beskrivelse med farver, materialer, inventar og eventuelle byggetekniske greb.
Vi kan assistere med indkøb, koordinering og projektledelse i forbindelse med både indretning, ombygning og tilbygning, så projektet realiseres med samme omhu og sammenhæng, som det er designet med.
⸻
5 / REALISERING & PROJEKTLEDELSE
Når designet er fastlagt, igangsættes projektet. Vi kan varetage projektledelsen og sammensætte det rette team af håndværkere, leverandører og samarbejdspartnere, der matcher projektets omfang og kvalitet.
Vi følger processen tæt og sikrer sammenhæng mellem idé og udførelse – fra de første byggetekniske greb til de sidste detaljer. Projektet afsluttes først, når helheden er på plads, og den sidste blomst er sat i vasen.
SPECIALINVENTAR / UNIKKE LØSNINGER
Når standardløsninger ikke er nok, designer vi specialinventar, der er skabt specifikt til rummet – og ofte i samspil med nye arkitektoniske greb, skiltninger og behov og budskaber. I tæt samarbejde med dygtige producenter og snedkere udvikler vi løsninger, hvor funktion, håndværk og rumlig helhed mødes.
Resultatet er unikke elementer, der understøtter helheden og giver boligen karakter, tyngde og personlighed.
Vi skaber rum til liv
-

Privat indretning og ombygning
Vi skaber vi personlige hjem med plads til liv, ro og identitet. Indretningen tager altid udgangspunkt i jer
-

Erhvervsindretning
indretningsarkitektur og design for både mindre virksomheder og større organisationer. Vi skaber leverum.
-

Restaurant- retail og konceptdesign
Vi er specialiceret design af restauranter, butikker og retailkoncepter som helstøbte universer, hvor rum, identitet og oplevelse smelter sammen. Vi arbejder med hele fortællingen.